Om kunstneren
Mit navn er Maria Frambo (f. 1989), og jeg er en selvlært kunstner med base i Randers. Min passion for kunst har rødder helt tilbage til barndommen – nogle af mine første minder er fra familiefester, hvor jeg forsvandt ind i tegningens verden.
Den eneste formelle undervisning jeg har modtaget, var på Rougsø Kunstskole i Ørsted, hvor jeg som barn deltog i undervisning efter skoletid. I teenageårene og de tidlige voksenår fyldte kunsten mindre, men i midten af 20’erne vendte lysten til at male tilbage – særligt efter tabet af min lillebror. Kunst blev et frirum og en måde at bearbejde sorgen på. Det ses tydeligt i en række af mine mere mørke værker, hvor der dog næsten altid også er et glimt af lys.
I dag er kunsten stadig min store passion. Jeg henter især inspiration i den kvindelige krop og ansigt, og jeg elsker at eksperimentere med farver, udtryk og teknikker. Mine malerier spænder fra illustrative til mere abstrakte værker – og jeg er altid nysgerrig på at prøve nye stilarter.
En stor del af mine værker er bestillingsopgaver. Det giver mig mulighed for at skabe i tæt samarbejde med andre og samtidig eksperimentere og lege med idéer og udtryk
